<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: januar 2011

mandag den 31. januar 2011

DIY! Hækl en Helge


I den positive ånds stemning, vil jeg gerne dele en af mine selvkogte opskrifter med dem, som måtte have lyst til at prøve kræfter med Helge.

Helge er drønhamrende overinspireret af en vis lille fransk Anne Klara, men han er skrevet og fortalt af mig! Kald mig gerne kopist... Jeg er stolt af min formåen!

Du må masseproducere, importere, videresælge og eksportere alt det, du orker, du må blot ikke sælge opskriften videre - han er til fri distribution :)


Find PDF her!


Jeg bliver glad, hvis du linker til mig, når du henter opskriften, så Helge kan komme vidt omkring. Brug gerne billedet herover!


Want to crochet your own Moose???

Pattern in English here!

****************
Update:
Det nye link til opskriften finder du under fanen Free Patterns.

***
Look under Free Patterns for the updated link til Morris the Moose   

Etiketter:

fredag den 28. januar 2011

Is tid...











Det var koldt igår. Sådan rigtig god gammeldags råkoldt, hvor ørerne sitrer og næsen bliver rød, og varm kakao er en kærkommen ven.


Vinterlandskab er smukt!

onsdag den 26. januar 2011

Fordybelsesdag

Dagen idag byder på modgang, så jeg fordyber mig, og putter mig ind i mig selv. Telefonen er slukket og familien hygger, og jeg har taget hul på et ønskeprojekt til prop.
En skjortebluse med fri fortolkning af Elsebeth Gynthers bluse grundmodel og en cardigan, som skal kantes med noget fint.

Egentlig er det lidt snyd, for jeg er kun knapt færdig med projekt nr. 3, men efter en grundig gennemgang af frøkenens skab, må jeg konstatere, at hun er udløbet for varme trøjer. Jeg har haft for travlt med at strikke for andre...

- Skomagerens børn har altid bare tæer, som man siger!

søndag den 23. januar 2011

Corid og knapper




Jeg elsker Cori Dantinis illustrationer, og jeg ejer endnu flere, end billedet viser. De er tilpas skæve i udtrykket til min facon. Er du også vild med dem, kan de købes lige her.
Mister Moustache findes her.

En skålfuld gule knapper skal forny en cardigan imorgen, når jeg tager hul på min sidste barselsuge. Tiden skal bruges på at færdiggøre projekter og dele ekstra mange møsser ud til Alma. Nøj hvor er tiden gået alt for hurtigt!

fredag den 21. januar 2011

# 1


Første projekt i oprydningsrækken er færdigt. Jeg håber, de passer den unge dame!


Leggins fra Sandness strikket i Arwetta merino.

Forbrug 3 nøgler i mint, fv 230

Pind nr 3


1 down - 4 to go....

onsdag den 19. januar 2011

paw WOW!




Jeg har længe været forelsket i PAWWOWs pelshuer, som desværre bare ligger helt uden for mit budget. Jeg har dog både ræv og kanin i gemmerne, så mon ikke man kan lade sig inspirere?
Måske en hjelm med pels i midten....
Billedet er lånt herfra...

I selskab med frk Gynther...





Dagen idag skal bruges i selskab med frk. Gynther. Jeg skal sy en kørepose til Alma i marine velour og Liberty. Der skal tilpasses mønster, klippes og quiltes, så jeg er klar til kyndig syvejledning imorgen:)

En stor bunke lapper er ankommet idag. Sirligt skåret i 30x30 cm. De er egentlig indkøbt til et sengetæppe, men måske skal de bruges på anden vis. Idéer??
PS: Projekt nr. 1 er næsten færdigt. Glæder mig til at kunne holde min del af bytteaftalen!




mandag den 17. januar 2011

Lopperier



Ind imellem kan man finde noget godt på loppejagt, og idag har jeg fundet et nyt medlem til familien. Han er patchworkfin og kan dreje arme og ben. Bølle har taget godt imod ham, og nu bor de i mini junoen.

Det blev også til en bunke stof og en skålfuld gule knapper - alt i alt en 100 mand. Det er ikke dårligt!



Etiketter:

søndag den 16. januar 2011

Regnvejrs dag


Stumpebukser med regndråber til Alma. Lige til en regnvejrs dag:)

lørdag den 15. januar 2011

Mig og Charlie...



Rygsækken er fiks og færdig, og den er så fin. Alma tog også godt imod den, og jublede højt, da hun fandt Pierre, som havde gemt sig indeni.

Foret blev rødt med hvide blomster - man kan vist lige ane det på billedet.

Måske man skulle snuppe en mere, mens den ligger i fingrene?





Etiketter:

onsdag den 12. januar 2011

Mig-tid



Tid er en mangelvare her i butikken, og når man navigerer imellem snotnæser og tandfrembrud, lærer man virkelig at sætte pris på den knebne enetid, man kan tiltuske sig.

Jeg har købt mig til tid, og jeg glæææder mig til imorgen, når Line igen slår dørene op for sy og hygge. Det er top inspirerende, og jeg kan mærke det kreative brus boble i mig, når jeg går derfra.

Bukserne syede jeg sidste gang. De mangler bare knaphuller og dertilhørende knapper, så skal de indvies. Blød tynd uld og smukke Liberty fløjl. Jeg er så tilfreds!

Elefantparaden skal blive til en rygsæk til Alma. Jeg er sikker på, at den bliver helt bedårende, og jeg glæder mig til at se det færdige resultat.

Nu skal der stryges, klippes, kantes og pakkes... Og hvem ved, måske indhentes lidt strikketid, hvis proppen ellers er til at putte:)

mandag den 10. januar 2011

Giveaway hos Linda



Fantastisk giveaway hos Linda. Jeg er straks med!

Etiketter:

Oprydning og Overspringsstrik!!

Januar måned er i oprydningens tegn, og denne gang er det alvor! - sagt med alvorlige sammenknebne øjenbryn, mens jeg kigger mig i spejlet.
Det er tid til intervention, for projekterne er ved at eksplodere.

Status pt:

DragonFly vest til min søster, som egentlig var en julegave, men som druknede i snot og sygdom over hele ferien... ØV! Nu bliver den vist mere en januar-februar ting, men lækker bliver den heldigvis alligevel. Strikket i to tråde NZ lammeuld og en tråd blød Alpakka.

Leggins til søde Lines datter, som er godt på vej til at blive færdige, men som også lider under sygdommens indtog. Nu er de in motion på skift med vesten, så begge piger kan få lækkert strik i hænderne. Strikket i blød arwetta.

Ugledyr til Camilla, som skal til housewarming hos en ugleelsker (er vi alle ikke det), som slet ikke er nået ud af garnskuffen endnu. Det kommer den i februar... måske!

1-2-3, nej 4 veste til Alma Sofie. En som er i tasken til togturen. En som har gemt sig ude af syne (og derfor blev glemt). En som virkelig blev glemt. - Og en som jeg ikke kunne lade være med at starte på.... Suuk, lærer jeg det aldrig!?

Jeg var egentlig også godt igang med en Folklore cardigan, som Anne har kreeret. Den mangler bare lige krop og ærmer... Bare lige!

Imellem alle de store - og naturligvis meget alvorlige projekter - ligger det, som jeg er allerbedst til. Nemlig overspringsstrikken. De der små projekter, som man godt lige kan kaste på pindende, så man har noget at veksle med, når de større bliver lidt ensformige. Stockholm scarf ligger lige her ved siden af mig. Godt begyndt og halvt færdig.

Men men. Nu har jeg lavet et løfte. Ikke flere nye projekter, før mindst 5 er færdige... Ok 4 så!