<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: maj 2011

tirsdag den 31. maj 2011

Neunundneunzig luftballon

Porcelæns skilt fra Susan Liebe


Tørklæde fra BeckSøndergaard


Hæklede luftballoner til barselsgave...
Opskriften kommer snart!

Hav en dejlig dag:)

Etiketter: , , , , ,

lørdag den 28. maj 2011

Saturday bloom


Alma i bloomers i Lines design, syet på torsdagens sykursus. Jeg er altså ret vild med modellen med den lille flæse, for når ens Prop endnu er lidt en gulvfræser, er det mere praktisk end kjole. De har små flæsekanter i buksebenene, som giver en fin kontrast til den sort/grå leopard.


Jeg har desværre ingen nærbilleder, men du kan se nærmere her, hvor du også finder mine medkursisters fine værker!


Med på tur er yndlingsvennerne; Sad Joe Pillow fra Luckyboysunday og Totoro, som du kan finde opskriften på her!

Etiketter: , , , , ,

fredag den 27. maj 2011

Jeg vil male dagen gul...









solen som en sommerfugl
sætter sig på mine hænder
alle regvejrsdage ender
der står maj på min kalender

jeg vil male dagen gul

Garden Cardigan færdig, vasket, strukket og næsten tør... Den er blevet lige, som jeg gerne ville have den. Tyk, vamset og jakkeagtig.

Om lidt er den klar til knapper!

Etiketter: , , ,

torsdag den 26. maj 2011

DIY! Libertyfant...



En elefant kom marcherende.... Og pludselig var der 10!!


Til nøgleringe, til barnevognskæder, til taskepynt og pakkepynt og til sjov og ballade. Skabelonen finder du HER!

Materialer:

Filt + stof (alternativt læder, mosgummi eller andet tykt materiale)
Spraylim eller limstift
Hultang
Sytråd + nål og evt. broderigarn
Vokset bomuldssnøre eller tynd lædersnor
Perle til at holde snoren på plads inden i elefanten
Pynt

Fremgangsmåde:

Klip skabelonen ud i filt og markér syhuller samt øjne og snorehul i ryggen. Kom lim på fladerne og lim stof på. Det er nemmest at klippe stoffet større end filten og derefter klippe kanterne rene.

Sy hele vejen rundt om kanten. Jeg har syet i hånden, men du kan også zigzagge på maskine eller sy en smal syning helt tæt ved kanten. Klip øjne og snorehul ud med hultang og forstærk hullerne med broderigarn.

Start med at sy toppen af hovedet på kroppen. Følg markeringerne, så du er sikker på, at hovedet får den rette hældning. Sy derefter ørerne fast og slut af med at sy på tværs, så du syr elefanten sammen over skuldrene. Stram ikke helt til.

Klip et stykke snor i den ønskede længde. Bind en knude i enden og træk en perle på snoren. Perlen forhindrer knuden i at arbejde sig igennem stoffet, selv når der trækkes i elefanten.

Træk snoren igennem elefanten nedefra og bind en knude mere. Træk den ønskede ønskede pynt på snoren og afslut med en knude.


Et Voila!




Etiketter:

mandag den 23. maj 2011

Hello Paulie!

Her er mit næste strikkeprojekt... Paulie!

Ser den ikke lækker ud?

Garnet er bestilt fra Garnudsalg.dk, og jeg glæder mig til at prøve "blog-garnet" af.

Strikketøj er en skøn overspringshandling midt i en eksamenstid!

Etiketter: , , , ,

søndag den 22. maj 2011

Det har været en FEEEED ferie...

Ihvertfald hvis man spørger Prop!!!

...Vi ses på den anden side...

Etiketter: , , ,

fredag den 20. maj 2011

Kært barn....










.... har mange ansigter!!


Vi nyder ferien - Gør du også?

Etiketter: , , , ,

torsdag den 19. maj 2011

Sommerhus klar...







I Enkel Vest fra Pickles. Størrelse 1 år er gratis, og det er jo helt perfekt, når man har en snart 1-årig frækkert at proppe i (bemærk venligst den udadgående tunge)

JEG er klar til 4 timers køretur med opskrift, garn og tykke pinde...

Vi ses derovre siger jeg bare!

Rigtig god hvededagsferie:)

Etiketter: , , , ,

onsdag den 18. maj 2011

De lå lige der...

... og kaldte på mig...


Med sin lækre lyse karrygule senneps farve og tilbud om 10 ngl for 100 kr!


Jeg sværger ellers til uld, silke og andet med kendt oprindelse, men selv med sine 80 procent unatur, er garnet blødt og lækkert. - Og så med den farve. Det kunne jeg altså ikke modstå.


Det skal med til det sønderjyske imorgen, og inden weekenden er gået, er de transformeret om til en skøn Garden Cardi



Jeg glæder mig til vesterhav, fåreflokke, søndenvind, familiehygge og god mad!

Etiketter: , , , ,

tirsdag den 17. maj 2011

Zoologi




















Weekenden bød på den skønneste tur i Zoo. Vi så både næsehorn i galop, en tungerækkende isbjørn og en akrobatisk brun en af slagsen. Pingvinerne vrikkede lystigt til stor glæde for Alma og gederne var meget kælne.


Jeg har altid elsket at komme i haven, men der er nu noget helt særligt over det, når man nu har en lille prop med, som oplever med alle sanser.


Det bliver ikke den sidste tur i år!

Etiketter: , , ,

mandag den 16. maj 2011

Skønne striber

Vest til Alma barnet i lækre farver. Den har raglan strikket oppefra og ned, så den er nem at tilpasse i størrelsen.

Opskrift: fra bogen "Blød begyndelse" i str. 9-12 mdr

Garn: 1 ngl brun 4-ply wool fra Rowan og 1 ngl gammelrosa silke/uld fra Grinasco

kommentarer: Nem at strikke og tilpasse. Jeg har strikket korte ærmer istedet for lange så det blev en vest fremfor en cardigan.

Etiketter: , ,

lørdag den 14. maj 2011

En plads i solen...

Jeg er gået i mental træningslejr!

Foran lurer (truer) 3 ugers eksamen og specialiseringsrapport med at opsluge al min tid, og der synes ikke at være plads nok i mit hovede til både Kant, Mahler, Thielst, Kirkeby, Løgstrup og alle de andre, som gerne vil have en plads.

Jeg er blevet godt rusten... og mindst 5 år ældre på det sidste ene...

Er der nogen, der ved, hvor man kan købe sine tabte hjerneceller tilbage MED indhold???

Weekenden skal nydes til fulde, inden det hele går løs!

Nyd din også:)

PS: Opskriften på Mr. Darcy er næsten klar til at blive luftet... Stay Tuned!

Etiketter: , , ,

tirsdag den 10. maj 2011

DIY! himlen










Kender du Curbly.com?


Det er et sandt paradis for DIY! elskere, for her kan du finde alt mellem himmel og jord; lige fra byg-dit-eget dukkehus, tips til indretning og indtil videre 10 forskellige måde at bruge en Europalle på.


Se det' er genbrug!


Eller hvad med at bage et Pandabrød?


... Men sæt kaffe over, inden du går i krig, for der er 564 siders inspiration at kigge igennem...


God fornøjelse:)

Etiketter: , ,

søndag den 8. maj 2011

Walk a Mile...



Jeg gik en Mile igår... Mindst!

Jeg var på solotur til Odense til forårsmarked, sol, selvforkælelse og shopping. Odense er en fantastisk dejlig by!

Forårsmarkedet var hyggeligt. Dejligt at se og sætte ansigt på nogle af dem, som jeg både "kender" og ikke "kender" fra bloggene, og dejligt at handle nogle lækkerier med hjem:)

Et af de steder, jeg bekøbte var LineDYR, som jeg er blevet helt forelsket i. Hun laver de skønneste, seje strikkede ting til hjemmet, og med mig kom en Navneranke som den på billedet ovenover. Der står selvfølgelig Alma Sofie på vores, men i mangel af billeder, smykker jeg idag med lånte fjer.

Prøv lige at se, hvad hun ellers laver:



Sokkelamper, barnevognskæder og børnetæpper

Jeg er VILD med dem!!

Alt sammen kan købes her!

Etiketter: , , , , ,

torsdag den 5. maj 2011

Bondekone



Nem bondebluse i Liberty Periwinkle... Syet på under en time!

Der er rigtig mange variationer i mønsteret; klokkeærmer, puf, korte og lange, ligesom længden nemt kan varieres. Der følger en meget udførlig vejledning med, og der er endda en strygeskabelon, så man ikke skal bøvle med målebånd, når kanter skal bukkes om.

Det er sgi' smart.

I det hele taget er jeg bare stor fan af de her PDF mønstre, for man slipper for at stå og bøvle med porøst mønsterpapir og 10.000 streger som skal tydes. Du printer bare den korrekte størrelse, klipper og klistrer, og så er du kørende!

Næste gang jeg finder det frem, er det for at sy et par lette sommerkjoler, sådan nogen, som er lige til at trække uden på alting... Uhmmm... Vil du også lave en, kan du finde mønsteret her!

Kom så sommer:)

Etiketter: , , , ,

onsdag den 4. maj 2011

TILLYKKE SKAT!!



Gaven til manden der har alt, men alligevel ikke sådan en her. Blonder og sløjfer i fin symfoni med den lyse lilla syren farvede bund. Nu er det jo først fars dag d. 05 juni, men den skal jo også sendes helt fra USA.


Kan du ikke leve uden vidunderet der, så skynd dig at købe før din nabo her!


(PS: Model NOT included)

Etiketter: , ,

mandag den 2. maj 2011

GO VEST









Jeg har lavet veste i denne weekend. Til mig selv, til gaver og til bestillinger... Øverste veste er lavet til August og hans søster, og det ses tydeligt, at mor er glad for farver:)

Fine er de blevet... De indbyder da bare til leg!

Brun vest med hvide blomster i retro genbrugsstof har Alma givet til Vigga igår, da mødregruppen holdt fællesfejring af alle vores snart 1 årige krudtugler. Det var bare så hyggeligt med balloner, kage, boller og husbonds.

Der røg også lige en til Alma i farten... i labre lilla og grønne farver. De er bare så skønne sammen, at jeg tror, at jeg skal sy en jakke til mig selv i selvsamme prints.

Vi bliver så fine!?!

Etiketter: , , , , ,