<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: Den dårlige samvittighed

torsdag den 17. maj 2012

Den dårlige samvittighed

Dette indlæg handler hverken om kreativitet, gode links eller drømmeprojekter...
Det handler om en altopslugende graviditet og følelsen af ikke at slå til,
som hverken hustru, mor, veninde eller kollega.

Jeg er nu efterhånden 5 måneder henne med lillemanden,
og lige så meget som jeg glæder mig til at hilse et lille løvebarn ind i vores tresomhed,
lige så meget overskygges glæden af de gener, som har været og stadig er i disse måneder.

Jeg er ikke en der brokker mig over 'små-skavanker', men 'små-skavankerne' fylder snart så meget, at de er umulige for mig at ignorere i det daglige.

Kvalmen og svimmelheden har efterhånden sluppet sit tag i min krop efter 4½ måned. Trætheden hænger ved endnu, og bækkenløsning har sat ind itdligt.
En virus har plaget mine ører på 5. uge nu, og kroppen reagerer nu udadtil med hævelser i hoved og hovedbund og en helt vandvittig kløe, som får et myggestik til at blegne.
Sidst, men ikke mindst en hæmaturi, hvis årsag endnu er uafklaret,
men som spøger konstant i mit baghovede.
Jeg slår ikke til nogen steder - det er ikke kun en følelse, men et faktum.

Den dårlige samvittighed over at have meldt mig ud af alle sociale relationer plager mig virkelig, og jeg er ikke i tvivl om, at den her omgang kommer til at koste et venskab eller to.
Måske er jeg ikke god nok til at melde ud i tide, og måske er jeg for privat omkring de kriser, jeg går igennem? 
Jeg har helt sikkert min del af skylden, og det prøver jeg at tage ved lære af.

Det er bare så pokkers svært, når man ikke er en tude-marie,
og gerne vil være tilstede for andre,
hvis kriser jo er lige så virkelige som mine.

Den værste samvittighed er overfor mit barn.
Jeg kan mærke, at min tålmodighed strækker meget kort,
og hverdagen indeholder langt flere konflikter,
end den tidligere har gjort.
Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at vores lille prop slår et slag for selvstændigheden for tiden,
og at verden bryder sammen, når hun får et nej.
Det skærer, bider og kradser dog stadig i mit moderhjerte,
når vi gang på gang bliver 'uvenner',
og jeg ved, at jeg kunne have håndteret situationen meget bedre.

Jeg vil så gerne nyde den sidste tid, vi har sammen, kun hende og jeg,
og nu forsvinder tiden som sand mellem fingrene.
Tårerne presser sig på, som jeg skriver dette,
for hun er mit et og alt,
mit hjertebarn,
og jeg savner hende helt ind i sjælen.

Heldigvis har jeg den mest fantastiske mand i verden.
han balancerer fuldtidsarbejde, barn, hjem og ikke mindst mig,
og hans støtte er helt uvurderlig.
Jeg håber, jeg kan give ham igen, når alt det her engang  er overstået,
og jeg har fundet mig selv igen.

Bloggen her er en stor del af min identitet. Jeg henter så meget inspiration og glæde hos alle jer, som både læser med og som jeg læser med hos.
Tak fordi du læste med i min virkelighed.

8 kommentarer:

Klokken 17. maj 2012 kl. 12.25 , Blogger Karen Elisabeth sagde ...

Aller først *KÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆMPE KRAMMER*!!!

Sikke hårdt det må være - men bare husk på at du gør dit bedste (I know, I know - det er let sagt).

Jeg har også lige været gennem en træls graviditet hvor jeg ikke slog til hverken det ene eller det andet sted - Men det gik! Og det skal det også nok gøre for dig.

Husk at nyde de stunder hvor det bare er tilnærmelsesvist godt ;0)

 
Klokken 17. maj 2012 kl. 12.58 , Blogger Fru Schou sagde ...

kære Cecilie,
Sikke et rørende indlæg! Og ved du hvad, nogle gange er det at få sagt tingene, en overordentlig stor del af "hjælpen"... Man får lettet sit hjerte, og byrden føles knap så tung!
Jeg håber du når at få en masse stjernestunder med din pige inden hun bliver storesøster:-)
Og med hensyn til venskaber, så tror jeg ikke man kan undgå at der ryger et par stykker i svinget når man gennemgår de største ting i livet, hvad end det er glæder eller sorger! Det har jeg ihvertfald erfaret! Men det kan samtidig også være i de situationer at man møder nogle helt nye...
Stort kram

 
Klokken 17. maj 2012 kl. 13.43 , Blogger Kirkesjov sagde ...

Sådan Cecilie - ud med det! Det virker i hvert fald momentalt til at få det bedre, og jeg er slet ikke i tvivl om, at folk er der for dig. Måske i kulissen, men jo også svært at hjælpe, hvis man ikke ved, at der er brug for hjælp :-) Og lad være med at slå dig selv i hovedet alt for hårdt med den dårlige samvittighed. Det hjælper ikke. Tværtimod bliver den bare større og tungere af det. Prop elsker dig lige så højt, som du elsker hende. Selvstændighedsfasen er bare grum, og man føler slet slet ikke, at man slår til - selv ikke, når man ingenting har at tumle med.

Jeg forsvinder ingen steder og glæder mig til at hæklehønsene igen kan kagle :-)

Kram og knus fra Mette

 
Klokken 17. maj 2012 kl. 14.10 , Blogger Julia Hausfrau sagde ...

Ud med det! Det hjælper tit at få sat ord på. Og du er altså ikke en tudemarie, det er sgu da tunge og trælse ting at døje med. Håber du snart får det meget bedre, og kan gå igennem den sidste del med overskud og løftet pande. Og hvis ikke, så husk at der også er en tid efter graviditeten. Mange kram herfra!

 
Klokken 17. maj 2012 kl. 21.02 , Blogger lotte sagde ...

hvor er det træls for dig og din familie at du skal have så mange problemer med graviditeten, jeg håber at alting bliver bedre hvis ikke før så når du har født.

billedet af far og datter er helt vidunderligt, det har du fanget godt.

 
Klokken 18. maj 2012 kl. 14.48 , Blogger Rikke Dalmose sagde ...

Kære Cecilie
Det fedeste ved det at blogge er, at du kan fortælle os alle sammen samtidigt, at du har det skidt. Du må ikke slå dig selv i hovedet med dårlig samvittighed, for, som Mette skriver, så bliver det endnu tungere for dig at bære.
Jeg tænker, at alle dine skønne veninder er der for dig, når du er klar til dem;-)
Din graviditet varer kun 9 mdr, ikke resten af livet!!!
Giv dig selv en krammer, det fortjener du.
Knus Rikke

 
Klokken 19. maj 2012 kl. 21.17 , Blogger Cecilie sagde ...

Tak for de fine og varme kommentarer. Der er rart a få luftet tankerne lidt, og det giver helt sikkert plads til mere af det sjove:)
Stort knus tilbage til jer allesammen!

 
Klokken 20. maj 2012 kl. 17.50 , Blogger Pernille sagde ...

Jeg tror mange 2. gangs mødre kan nikke genkendende til din beretning. Min oplevelse med anden graviditet var nøjagtig ligesådan!
Jeg kan trøste dig med, at jeg i dag har to velfungerende og glade børn på henholdsvis 2½ og 4½ år. ;)

Kærlige hilsner,
Pernille

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start