Uadskillelighed

Jeg oplever mit barns første kærlighed.

Ikke kærligheden til os, mor og far, som er konstant,

men den der stormende, altoverskyggende kærlighed,

som kun et barn kan knytte til en dukke eller bamse.

Den er så vigtig...

Vigtig for udvikling og procession..

Vigtig for dannelsen af det lille jeg,

som skinner stærkt igennem...

Vigtig for at sanse, opleve og fordøje alle de følelsesindtryk,

som et barn oplever igennem sin dag.

Bare vigtig!

De er uadskillelige, de to.

Dag og nat.

Dukke er aldrig mere end en tanke væk.

Jeg genlæste dette gamle indlæg forleden.

Tiden var en anden, men ordene er stadig de samme...

Jeg er så fuld af beundring, varme, ærefrygt og respekt

for det lille væsen,

som fylder vores liv og hjerter.

Der er da ikke noget vigtigere end kærligheden!?!

❤