<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: En klassiker - med opskrift!

lørdag den 15. september 2012

En klassiker - med opskrift!


Der er ikke noget nyt ved denne model...
Det er den klassiske halsfisk, som jeg synes, er et musthave vinter efter vinter.
(jeg bruger dem også selv)

Nem at give på, nem at få af, ingen kvælningsfare,
og ikke mindst er den lynhurtigt strikket op!

Jeg har lavet den med en bred rib ved 'lukningen' og lidt ekstra bredde i tørklædet,
så den kan foldes op eller ned efter behov.

Den er strikket i det blødeste, lækreste Cashmere...
...sååå lækkert at strikke i, og lunt og let for prop.
Det er måske ikke lige børnehavemodellen,
som skal strikket op i det lidt pebrede garn, men så kan du med fordel skifte ud med Garnstudios 
babymerino, som er på tilbud lige nu.

Hvis du vil gøre modellen efter, kommer her min version af en klassiker:


Materialer:
1 ngl Lotus cashmere fra Sommerfuglen (.dk) eller alt. 2 ngl babymerino fra Garnstudio
Pinde #3,5 + 1 strømpepind #3,5
Maskeholder eller garnrest
Nål til at hæfte ender

Strikkefasthed: 20 masker i retstrik = 10 cm

Üdtagninger: saml lænken op mellem 2 masker og strik den drejet ret
Indtagninger: (højre) 1 m løs af, 1 ret, træk den løse maske over - eller strik 2 drejet ret sammen
Indtagninger: (venstre) 2 ret sammen

Størrelse 1-2 år (2-3 år) 4-6 år

- slå 3 m op
- ret (retside)
- ret
- 1 ret, 1 udtagning, 1 ret, 1 udtagning, 1 ret.
- ret
... Fortsæt med at tage 1 maske ud i hver side på hver 2. pind, til du har 20 (25) 30 masker på pinden.
Strik 20 (20) 25 rækker ret.

Skift til rib (1 ret, 1 vrang) og strik 6 (8) 8 cm - sæt maskerne på en holder.
Saml 20 (25) 30 masker op ved ribbens start og strik et rib stykke magen til det første.

Sæt det ene hold masker på strømpepind og strik 1 maske fra hver pind sammen, så du igen ender med at have 20 (25) 30 masker på pinden.

Fortsæt i ret: 29 (32) 35 cm.

Skift til rib (1 ret, 1 vrang) og strik 8 (10) 10 cm.

Skift igen til ret på alle pinde og strik 20 (20) 25 rækker ret.
Tag ind i hver side på hver 2. pind således:
1 ret (højre indtagning) ret til sidste 3 masker (venstre indtagning) 1 ret.

Fortsæt til der er 5 masker tilbage.
- ret 
- 1 ret, 1 ret løs af, 2 ret sammen, træk den løse maske over, 1 ret
- ret
- luk maskerne af og bryd garnet.
Hæft alle ender og damp evt. arbejdet.



Opskriften er kun til privat brug, så venligst respekter, at den ikke må gengives hverken helt eller delvist uden min skriftlige tilladelse.
Hvis du ønsker at sælge produkter lavet ud fra opskriften, så kontakt mig venligst.

******

Jeg er i gang med at renskrive alle mine opskrifter og ligge dem ind på Ravelry til fri download.
Det tager noget tid, så hvis der er noget på bloggen,
du ikke kan finde, så send mig endelig en mail.
- og ryk gerne, hvis du ikke hører fra mig. Du kan være røget i spam eller slettet ved en fejl:)

I mellemtiden kan du kopiere teksten over i et word dokument og på den måde gemme til senere brug.

God strikkelyst!

1 kommentarer:

Klokken 15. september 2012 kl. 11.08 , Blogger Arlianas sagde ...

Endnu en skøn sag fra din hånd - Du er for vild til det der!!!

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start