<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: Stjernestunder - diy

tirsdag den 13. november 2012

Stjernestunder - diy


Jeg hæklede stjerner lige op til Virgil blev født...
... til uroer, puder og raslelegetøj.

I Virgils slyngevugge hænger den mindste sammen med skyen, som jeg viste billeder af HER!
V har allerede beundret de fine kontraster i skyen (min yndlings Liberty),
og sludret livligt med stjernen om ting, som kun de to kan forstå.


Den mellemste stjerne har fået en rasleboks i, og passer perfekt til en lille barnehånd.
Soveøjne og et lille hjerte lige som den mindste.

Den store stjerne passer lige i sengen sammen med pudehunden og bamsebjørn,
den er blød og krammelig i alpaca, og helt naturel uden broderi og dikkedarer.

Hvis jeg havde tid og mod, ville jeg hækle en kææmpe stjerne til gulvet.
Måske når ungerne bliver teenagere og begynder at sove til kl 12?

Opskriften til stjernerne får du her. 
Det er til den mindste stjerne (så kan du selv gange den op:)

Materialer:
Nål og garn der passer sammen. Brug gerne et halv nummer mindre end anbefalet;

Lille stjerne Ø 9 cm, 30 masker på omgang før takker: Geilsk bomuld/uld og hæklenål #3.5
Mellem stjerne Ø 21 cm, 50 masker på omgang før takker: 2 tråde alm bomuld og hæklenål #4
Stor stjerne Ø 38 cm, 80 masker på omgang før takker: 2 tråde Drops alpaca og hæklenål # 4.5

Nål til at hæfte ender.
Bamsevat, ris, tørrede ærter eller lign til fyld.

Forkortelser:
m = maske
fm = fastmaske
lm = luftmaske
km = kædemaske

Sådan gør du:

- Slå 2 lm op eller lav en magisk cirkel
- 10 fm i 1 lm eller om ringen
- 2 fm i alle masker (20 m på omgang)
- 3 fm, 2 fm i næste maske *gentag (25 m på omgang)
- 4 fm, 2 fm i næste maske *gentag (30 m på omgang

(fortsæt med 5,6,7 etc. fm imellem udtagningerne, til stjernen har den størrelse, du vil ha.

Stjernetakker:
- Lav 1 lm og vend arbejdet
- 1 fm i hver af de næste 10 masker, 1 lm, vend
- 2 fm sammen, fm i næste 6 m, 2 fm sammen, 1 lm, vend
- 1 fm i hver af de 8 masker, 1 lm, vend
- 2 fm sammen, fm i hver af de næste 4 m, 2 fm sammen, 1 lm, vend
- 1 fm i hver af de 6 masker, 1 lm, vend
- 2 fm sammen, fm i hver af de næste 2 m, 2 fm sammen, 1 lm, vend
- 1 fm i hver af de 4 fm, 1 lm, vend
- 2 fm sammen x 2, 1 lm, vend
- 1 fm i hver af de næste 2 masker, 1 lm, vend
- 2 fm sammen

Lav nu 1 lm og hækl km ned langs med venstre side. Slut af med en km i den 10. maske i takkens bund.

Fortsæt på samme måde med alle takker, og lav en stjerne magen til.

OBS: Hvis du laver stjernen større, skal du blot dele maskeantallet med 5, og så hækle takkerne over det antal masker. Altså, hvis du har 100 masker på omgang, så hækler du hver tak over 20 masker.

Montering:
Broder øjne og diverse på. Saml de to stjernesider og hækl dem sammen med fm. Fyld den ud undervejs.
Hæft alle ender.

Jeg skal lave en hel bunke til juletræet, tænker jeg
- for hvem elsker ikke stjerner?

28 kommentarer:

Klokken 13. november 2012 kl. 16.55 , Blogger Mig og Maya sagde ...

Stjerner er batre altid godt- dine uroer er blevet virkelig, virkelig smukke. knus Heidi

 
Klokken 13. november 2012 kl. 17.08 , Anonymous Anonym sagde ...

Tusind tak fordi du deler, de er super flotte de hæklede stjerner :)

 
Klokken 13. november 2012 kl. 17.17 , Blogger Josefine sagde ...

Tænkte, den må jeg da lige kopiere, men endnu nemmere når du har skrevet hvordan.
Fed ide!
Og tak fordi du deler.

 
Klokken 13. november 2012 kl. 18.31 , Blogger Barbara sagde ...

Hvor er det fint! Og endnu finere, at du deler med os andre :)

 
Klokken 13. november 2012 kl. 20.47 , Blogger Christina Ravn sagde ...

Ej hvor er det fint! og tak for endnu en lækker opskrift :)

 
Klokken 13. november 2012 kl. 21.09 , Blogger Christina sagde ...

Hvor er de flotte. Skyen er også rigtig sjov. Jeg skal helt sikkert hækle nogle stjerner. Tusind tak for opskriften :-)

 
Klokken 13. november 2012 kl. 22.07 , Blogger by.bak - interior & lifestyle blog sagde ...

Åh så fine begge er og tænk at du er så sej med hæklenålen - gid jeg kunne (finde fokus til at) hækle så skønne stjerner!

 
Klokken 14. november 2012 kl. 08.10 , Blogger Anne sagde ...

Den er jo PERFEKT til min babyhule/seng!!! Passer perfekt sammen med den skypude jeg har syet jo :)
Må man spørge om mål (diameter eller sådan) på stjernene så man ved hvilken størrelse der er bedst??
Og hvis man skal gange op? Altså fortsætte rundt og rundt til antallet af masker så går op med 10 så det passer med takkerne?? Vi må snart have hæklehygge igen ellers så jeg kan få hjælp ;)

Håber det går lidt bedre med lille V.

KH

 
Klokken 14. november 2012 kl. 08.31 , Blogger Cecilie sagde ...

Mange mange tak Heidi:)

 
Klokken 14. november 2012 kl. 08.32 , Blogger Cecilie sagde ...

Velbekomme:) Jeg er glad for, at de er blevet så godt modtaget!

 
Klokken 14. november 2012 kl. 08.32 , Blogger Cecilie sagde ...

Man er vel et serviceorgan, ikk:)
God fornøjelse!

 
Klokken 14. november 2012 kl. 08.33 , Blogger Cecilie sagde ...

Tak:)

 
Klokken 14. november 2012 kl. 08.33 , Blogger Cecilie sagde ...

Velbekomme og god fornøjelse:)

 
Klokken 14. november 2012 kl. 08.33 , Blogger Cecilie sagde ...

Tusinde tak:)

 
Klokken 14. november 2012 kl. 08.34 , Blogger Cecilie sagde ...

God fornøjelse:) Jeg glæder mig til at se resultatet!

 
Klokken 14. november 2012 kl. 08.35 , Blogger Cecilie sagde ...

Du har vist nok at se til Dorte med alle dine spændende ting. Jeg håber at nå Finders Keepers d. 01. :)

 
Klokken 14. november 2012 kl. 08.44 , Blogger Cecilie sagde ...

Jamen det er de da, Anne!! Jeg har skrevet mål på stjernerne og tilføjet lidt til opskriften. Makseantallet skal deles med 5 og så hækles takkerne over det antal masker.
100 masker på omgang = 20 masker til hver tak.

Jeg er klar på hæklehygge, men helst om dagen. Vi kæmper stadig med V, som lige er startet nu behandling:(

Glæder mig til at møde lillefisen, og se hvem det er:)

Kh C

 
Klokken 14. november 2012 kl. 08.56 , Blogger Sofie Legarth sagde ...

åh, sååå fine stjerner!!! De ville være fantastiske til træet!!!

 
Klokken 14. november 2012 kl. 09.37 , Anonymous Kahr Kreation sagde ...

Sikke da nogle skønne stjerne. Tak fordi du deler :-)
Kh Line
P.S. Kig forbi min giveaway på hjemmehakkede luffer på http://kahrkreation.blogspot.dk/2012/11/min-frste-give-away.html?showComment=1352665958443

 
Klokken 14. november 2012 kl. 11.54 , Blogger Mille sagde ...

De er da bare alt for skønne søde Cecilie! Dem må jeg se om jeg kan gøre lidt så fint efter:)

 
Klokken 26. november 2012 kl. 11.27 , Blogger Sissel sagde ...

Tusen takk for super oppskrift! Har linket til deg i dag! :)

 
Klokken 2. december 2012 kl. 13.47 , Blogger WG sagde ...

oh what a shame that i can't read Danish... What a nice star...

 
Klokken 9. marts 2013 kl. 21.06 , Blogger Le Créativité sagde ...

Jeg har tilladt mig at linke til dig.. :-)
super opskrift.

 
Klokken 30. april 2013 kl. 19.01 , Blogger Le Créativité sagde ...

Super fed blog!:)

Vi har pt. en give away i gang på vores blog: http://lecreativite.blogspot.dk/
Sidste dag er i morgen, så skynd jer ind og deltag!:)

 
Klokken 10. juni 2013 kl. 19.13 , Anonymous Anonym sagde ...

prøve

 
Klokken 10. juni 2013 kl. 19.15 , Anonymous Anonym sagde ...

Jeg er vild med dine flotte flotte stjerner, men misforstår vist opskriften. Du skriver at det svarer til en lille stjerne (30 m i omkreds), men hvis man skal lave takker over 10 m, så bliver der kun 3 takker?? Kan ikke finde ud af at ligge min kommentar ud på andre måder end "anonym" men kærlig hilsen Lene, Ølgod

 
Klokken 30. juni 2013 kl. 13.16 , Blogger Natasja sagde ...

Jeg er så vild med dine stjerner og har tusinde ideer til hvad jeg skal bruge dem til:-)
Lige nu er jeg igen med en barnevognskæde med de små stjerner, men der er en fejl i opskriften da du skriver man skal hækle over de 10 fm men så får man kun 3 takker.

Håber det ok jeg skriver ind her hvad jeg har gjort så opskriften passer??
-lav 1lm og vend
-1 fm. I hver af de næste 6 m, 1lm. Vend
-2fm sammen, fm i de næste 2 m, 2 fm sammen, 1lm vend
- 1fm i hver 4 m, 1 om. Vend
-2 fm sammen, 2fm sammen, 1lm vend
- 1 fm i hver 2 m
-2 fm sammen

 
Klokken 28. september 2014 kl. 09.34 , Anonymous Anonym sagde ...

Currently it sounds like Wordpress is the best blogging platform out there right now.
(from what I've read) Is that what you're using on your blog?


Visit my web page Sereno Review

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start