<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: Et nyt år banker på

fredag den 28. december 2012

Et nyt år banker på


Et nyt år står for døren, og det får mig altid i et sentimentalt lune...
Tanker om de oplevelser, udfordringer og muligheder, som vi er blevet præsenteret for i der forgangne år, og tanker om, hvad vi ønsker os af det næste.

Hvad skal være bedre?
Hvad skal være anerledes?
Hvad skal være mere?

2012 var en mundfuld, synes jeg... En frygtelig graviditet og Virgils behandlinger har tæret stærkt på kræfterne, og selvom vi er blevet beriget med den største gave af dem alle, vil jeg nu gerne indrømme,
at jeg glæder mig til at trække kontakten på dette år.
Vi er alle stadig mærket af det hele, så selvom vi udefra nu ligner en helt almindelig børnefamilie,
er der stadig mange skår, der skal klinkes.

At årsskiftet giver en ny start, er jo kun symbolsk, men måske er det netop det, der gør, at livets udfordringer er til at håndtere. Følelsen af, at nu slutter et kapitel og åbner op for et nyt, hvor indholdet kan være helt anderledes end det forrige.

Det nye år starter, som det andet sluttede... med tre behandlingsforløb, som kører oveni hinanden. Denne gang er det mig, og ikke mine børn, som skal igennem diverse eksperter; øreoperation, CT-scanning for nyefunktion og opfølgning på celleforandringer.
Det ser ikke ud af meget, her sort på hvidt, men det fylder meget i mit sind, og særligt resultaterne er jeg nervøs for... Det er jo dem, der fortæller, om der er grund til bekymring eller ej.
Jeg prøver at rette ryggen og tage det i stiv arm, for i 2013 skal være et bedre og mere positivt år end 2012. Det bliver det også, det er jeg sikker på, og jeg glæder mig usigeligt meget til at slutte min uddannelse af, så jeg kan begynde at bruge mig selv og mit fag i det virkelige liv.

Vi slutter året af, som mange mange andre danskere, med influenza på skift. Julestemningen druknede i feber og snot, og i skrivende stund er det min tur til at huse 'husgæsten'.
Det passer mig egentlig fint, at vi har været nødt til at skrue helt ned i gear, for det har vi alle haft brug for, og istedet for at halse til det ene og det andet, holder vi os inden døre og nyder hinandens sjældne selskab.

I morgen går turen til Rømø, hvor vi lukker en bog og åbner en ny.
Jeg glæder mig til ild i brændeovnen, hygge under tæpper og lange gåture i frisk vind.
Mon ikke der bliver tid til et strikketøj eller to også:)

Tilbage er at ønske dig et rigtig godt, kærligt og trygt nytår,
forhåbentlig med dem, du holder allerkærest.

XXX
Cecilie

19 kommentarer:

Klokken 28. december 2012 kl. 19.09 , Blogger Gitte sagde ...

Puh sikke et år i har haft,jeg vil bare så gerne ønske jer et godt nytår,med håb om at der er bedring til børn og voksne,og noget helt andet, så har lige printet Helge,han bliver mit nytårsfortsæt,det har han sådan set været siden jeg første gang så ham-suk han er så fin,så i 2013 skal det være-basta-god aften til jer allesammen :))

 
Klokken 28. december 2012 kl. 19.54 , Blogger Mig og Maya sagde ...

Jamen, kære Cecilie. Var slet ikke klar over alt det, I har været igennem. jeg har lige holdt juleferie på ærø og det gør altså noget ved sindet, når man befinder sig ved vandet. Med ønsket om alt det bedst for det nye år. knus Heidi

 
Klokken 28. december 2012 kl. 20.52 , Blogger Line Jepsen sagde ...

Sikke nogle dejlige børn på billedet :)

 
Klokken 28. december 2012 kl. 22.13 , Blogger Anita sagde ...

Ha en rigtig dejlig tur til Rømø, og et fantastisk Nytår. Må det bringe dig glæde ovenpå alt det du og din familie har været i gennem i det nu snart forgangne år. Kh Anita

 
Klokken 28. december 2012 kl. 22.15 , Blogger Snullemor sagde ...

Så er der vist kun en ting at sige: GODT NYTÅR - det ønsker jeg mig også... der er plads til forbedringer ; )

 
Klokken 29. december 2012 kl. 00.52 , Blogger Citronmoster sagde ...

Kære Cecilie.
Jeg ønsker dig og dine alt det bedste i det nye år.
Betina

 
Klokken 29. december 2012 kl. 21.00 , Blogger Anita L Hansen sagde ...

Alt medvind til dig og dine i 2013 og også god bedring

 
Klokken 30. december 2012 kl. 17.46 , Blogger Emilie sagde ...

Rigtig glædeligt nytår.
Jeg håber for dig og din familie, at det nye år må blive bedre end det forgangne år.

 
Klokken 2. januar 2013 kl. 11.43 , Blogger FRØKEN LARSEN I/S sagde ...

Åh ha, Cecilie. Jeg føler med dig/Jer. Må det nye år bringe en masse glæde, helse og gode oplevelser. Du er så sød og spændende en pige, der vil din familie alt det bedste, så det skal nok blive godt.

Jeg skal være både farmor og mormor i det nye år. Jeg ved ikke, om du husker, at vi var sammen hos Line en weekend, hvor Pernille syede en quiltet jakke og jeg noget børnetøj ?? Pernille er nu 41 år, men har endelig fundet manden, der vil gøre hende til mor - de skal være forældre til sommer, begge for første gang og helt ved egen hjælp.
Det er jo fantastisk i dagens Danmark, hvor så mange har problemer. Hun har det godt, mærker ikke noget og fik fine tal ved nakkefoldscanning, så det er da en stor glæde.

Held og lykke til Jer og Rigtig Godt Nytår.
Kh. Lene.

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 16.55 , Blogger Cecilie sagde ...

Det er et nytårsfortsæt, jeg kan lide:) Glæder mig til at se din version af Helge!
Giv endelig et praj, når han er færdig, så han kan komme i galleriet med de andre Helger, Yrsa'er og Holger'er.
Kh

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 16.55 , Blogger Cecilie sagde ...

Rigtig godt nytår til dig også Heidi.
Glæder mig til at følge med hos dig i det nye år og blive inspireret:)
Knus

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 16.56 , Blogger Cecilie sagde ...

Ja, de er ikke værst... Det meste af tiden:)
Godt nytår!

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 16.56 , Blogger Cecilie sagde ...

Tusinde tak Anita. Vi har en dejlig tur trods sygdom. 2013 kan kun blive et bedre år:)
Kh

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 16.57 , Blogger Cecilie sagde ...

Skal vi så ikke bare sige, at sådan bliver det.. BASTA! :)

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 16.57 , Blogger Cecilie sagde ...

Tak søde Betina.
Du er altid så god med fortrøstningsfulde ord.
Godt nytår.
Kh

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 16.58 , Blogger Cecilie sagde ...

Tak og i meget lige måde:)

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 16.58 , Blogger Cecilie sagde ...

Tusinde tak. Det kan vist kun blive bedre. Nu har vi jo to krudtugler til at forskønne vores liv med:)
Glædeligt nytår til dig og dine også:)

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 17.00 , Blogger Cecilie sagde ...

Nej hvor skønt Lene... Stort tillykke med begge titler - det er da helt fantastisk!
- Og jo, jeg kan sagtens huske både dig og Pernille. Det var sådan en hyggelig weekend!
Hils hende og sig tillykke og rigtig glædeligt nytår til jer også:)

Kh Cecilie

 
Klokken 6. januar 2013 kl. 21.38 , Blogger Maiken sagde ...

Pyh, jeg synes også I trænger til lidt medvind...

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start