<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: ... den anden mands guld!

fredag den 4. januar 2013

... den anden mands guld!



Jeg kan blive helt høj af at loppe, så hvor fantastisk er det lige, at der er hele tre gode, billige genbrugser lige over dæmningen? 
Temmelig fantastisk, hvis du spørger mig!

Jeg shopper med hjertet, når jeg shopper genbrug, men efter mange mange års lopperi,
har jeg fundet ud af at skelne mellem skidt og kanel, impuls og guld.

Jeg har slæbt utallelige ting med hjem gennem tiden.. og utallelige ting med ud igen,
så jeg har efterhånden lært at begrænse mig til lidt men godt,
selvom jeg sagtens kunne have nuppet meget mere med...

Det handler ikke kun om at gøre det gode fund...
Det handler i lige så høj grad om at kunne se muligheder i tingene, og ikke mindst kunne se dem i de rette rammer.
- og der er altså næsten altid guld at finde, hvis du spørger mig.


 Herrejakke i tweed størrelse xxxl.
Stoffet er virkelig lækkert og meget velholdt, det har ikke været en billig jakke, tænker jeg.
 Stoffet skal bruges til en forårsjakke til prop.
Modellen skal være denne (klik klik) tænker jeg - uden applikation og med rosa foer.
Jeg finder også ofte herrebukser i fin italiensk uld, og bruger til f.eks. vesten her!


 Broderirammer med hessian og 'guld' ophæng.
Jeg kan godt lide det naturlige kontra et broderi i skrappe farver.
Måske i stil med Kaffe Fassetts geometric star?


 Retro køkken til dukkehuset i en skøn gul farve. Det gemte sig i en pose med plastik møbler til 10 kr, og jeg opdagede det først, da vi kom hjem og fik tømt det hele ud.


Gamle strikkehæfter er det første, jeg kigger efter herovre. Jeg har fundet flere af den gode gamle slags, men der er langt imellem 'guldet', så man skal lede tålmodigt hver gang.
Hver model findes kun i en størrelse, men stilen er lige mig.. Så fine!


Jeg samler på små, fine og finurlige vaser, dem ryger der altid et par stykker med hjem af.
Idag blev det til en glaseret en af slagsen, sammen med en sort med hvide striber og en blå og sort lysestage... 
Bum bum.


To billeder og en opslagstavle røg også med.
Billedet med de fugleagtige væsner er jeg helt vild med. Det hedder Buffallo, og oprindelsen helt og aldeles ukendt. Det skal lige have en ny ramme, men så bliver det også fint på væggen, er jeg sikker på.
Der var halv pris på billeder, så den broderede søulk kostede en 10'er.
Det kunne jeg altså ikke stå for!
Opslagstavlen skal males og have fint Liberty stof og op på børneværelset.


 Det er faktisk nummereret... Nogen, der kender dets oprindelse?


 Sidst, og absolut ikke mindst, en gammelrosa pude med sirligt blomsterbroderi.
Den bliver så fin sammen med kobberpuden fra HAY og den sorthvide fra Ikea.

Jov, jov... Den ene mands skrald...

15 kommentarer:

Klokken 4. januar 2013 kl. 16.29 , Blogger Albertemor sagde ...

Sikke nogle fund du der har gjort:-)

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 16.43 , Blogger Mig og Maya sagde ...

Kan godt lide, du hat gjort dig så mange tanker om tingene. Det ser bare ud til at være en hyggelig ferie, I har. Knus Heidi

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 16.50 , Blogger Cecilie sagde ...

Ja tak, jeg synes også, at der var meget godt denne gang:)

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 16.51 , Blogger Cecilie sagde ...

Vi hygger os meget, selvom vi godt kunne have undværet sygdommen :(
Stadig har vi fået meget tid sammen, og det har vi virkelig trængt til.
Kh

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 16.53 , Blogger Didde-Louise sagde ...

Sikke nogle skønne sager - og du har helt ret. En anden mands skrald kan nemt være en andens guld - elsker genbrug!!!

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 18.42 , Blogger Mimi sagde ...

Skønne fund! Jeg samler også på de gamle strikke og hækle blade - de er bare bedst! :)

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 20.15 , Blogger NostalgiBolig sagde ...

Kender følelsen. Jeg har selv været loppejæger i godt ti-års tid og kan, som du, nikke genkendende til, at man med tiden bliver mere standhaftig i forhold til at lade ting ligge. Men ja, lopper er bare tit guld. Var selv på årets første loppetur i dag og fik lidt guld med hjem.

God aften, og god weekend.
Sidsel.

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 21.20 , Blogger Linen sagde ...

Åh der gule køkken havde jeg... Gad vide om det ligger på mine forældres loft, nøj jeg bli'r helt nostalgisk

 
Klokken 4. januar 2013 kl. 22.40 , Blogger Christina sagde ...

Hold da helt op.... Jeg er også ret vild med fuglebilledet, men har aldrig set det før. Jeg har ikke tålmodighed til at lede, så jeg tror aldrig jeg har købt lopper, selvom jeg ofte ser mange fine lopper i blodverdenen (som jo så også er forholdvis ny for mig).

 
Klokken 5. januar 2013 kl. 12.22 , Blogger Citronmoster sagde ...

Det er skøn fornemmelse når man har gjort en god handel.
Håber I er ved at komme oven på igen :)

 
Klokken 5. januar 2013 kl. 20.06 , Blogger Nino sagde ...

Oooh den sidste pude er ret sød og tøset, det kan jeg rigtig godt lide.
Jeg er i en fase hvor jeg bare har lyst til at strikke/hækle eller noget til piger.
Jeg fik idag lavet nogle filt futter i lyserød (http://niinup.blogspot.dk/2013/01/i-min-verden.html), desværre har jeg jo kun en søn, så jeg prøver at finde en veninde med en pige som kan få dem, ellers kan de jo bare stå til pynt indtil jeg selv får en pige :P haha

 
Klokken 6. januar 2013 kl. 19.56 , Blogger Christina (Carla og krudtuglen) sagde ...

Sikke dog en vellykket shoppetur! Jeg håber også jeg får tid til en runde i løbet af den kommende uge. Billedet er rigtig fint.
K.h.
Christina

 
Klokken 6. januar 2013 kl. 21.35 , Blogger Maiken sagde ...

Det er fedt at kunne se muligheder og nyt liv til gamle ting. Den tanke kan jeg også rigtig godt lide... :-)

 
Klokken 6. januar 2013 kl. 21.35 , Blogger Maiken sagde ...

Ps: den lyserøde pude er virkelig skøn...

 
Klokken 7. januar 2013 kl. 05.38 , Blogger Charlotte Kaae Mathiesen sagde ...

Helt sikkert guld !,,

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start