Post - OP

For få måneder siden, var listen af undersøgelser og behandlinger,

som jeg skulle igennem her i starten af året, uendelig lang.

Kiropraktor, scanning, celleforandringer...

Og i mandags krydsede jeg sidste punkt på listen af,

en operation i øret, som var det største punkt på listen.

Det var en omfattende operation,

det vidste jeg på forhånd.

Der skulle ordnes flere ting, og operationen endte også med at tage omkring 4½ time,

så mon ikke de har været vidt omkring.

Jeg har det ok, sådan det hele taget i betragtning,

men der venter et langt helingsforløb, og jeg kan mærke,

at jeg skal tage alt i slowmotion.

Lige nu er jeg nok stadig påvirket af de mange timer i bedøvelse,

men kvalme og svimmelhed er nok også en del af min hverdag de næste uger frem.

Smerterne er heldigvis til at holde ud.

Jeg må intet løfte de næste 3 uger. 

Ej heller få pulsen op, nyse, hoste voldsomt eller gabe meget.

Jeg er hensat til de svages kategori,

og det huer mig bestemt ikke.

Faktisk har jeg været den svage part så længe,

så tanken om 3 uger mere i skåne position,

gør mig næsten mere kvalm end øreballaden.

Når jeg ikke må løfte, kan jeg ikke passe Virgil alene,

og Kasper er derfor hjemme og passe os begge.

Det er næsten det værste, når man kan se,

at det går ud over ens børn,

og jeg hader at være den der må sige:

Mor kan ikke lige nu, eller nej mor er træt...

 Jeg ved godt, at der ikke er noget at gøre ved det,

og helingen tager jo den tid, den tager.

Humøret vender sikkert også,

når tågen i hovedet letter lidt.

 

Nu vil jeg krølle listen sammen, smide den ud og trampe på den,

resten af 2013 bliver uden sygdom, behandlinger og dårligdom i vores familie...

BASTA!

Hav en dejlig dag.