<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: Bamse Kina - en opskrift til dig!

mandag den 16. april 2012

Bamse Kina - en opskrift til dig!


Jeg har strikket en Kina til bamse.
Den er magen til props, som lige nu ligger og vugger i vaskemaskinen.
14 gram ren uld er der gået til denne lille vest,
jeg har brugt Geilsk tynd uld i farve no. 15.

Opskriften er til en bamsetrøje med følgende mål:
hals: 20 cm i omkreds
Længde: 14 cm fra skulder og ned

Det er nemt at tilpasse opskriften, se tips til slut.

Opskrift:

Slå 50 masker op på p. 3,5 og strik 4 pinde ret -
lav en knaphul i slutningen af 3. pind således:
(Strik til 4 masker tilbage, strik 2 m sammen, slå om, strik 2 ret.)

Skift til glatstrik, men fortsæt med at strikke de første og sidste 4 m ret på alle pinde:
1. pind: strik 4 ret, strik nu både for og bag i de næste 42 m, 4 ret (92 m på pind)
2. pind: 4 ret, vrang til sidste 4 m, 4 ret
3. pind: strik 4 ret, *1 ret, strik i både for og bag på næste m - gentag til sidste 4 m, 4 ret (134 m på pind)
4. pind: 4 ret, vrang til sidste 4 m, 4 ret

Fortsæt med glatstrik og ret over første og sidste 4 m til arbejdet måler 5 cm.

Del nu i ærmer og krop på næste retpind således:

Strik 22 m (inkl. kantmasker)

- 25 m vrang, vend arbejdet og strik 25 vrang tilbage, vend arbejdet og strik 25 vrang som du samtidig lukker af (1. ærme)

Strik med 40 ret (ryg) og strik næste ærme som det første, slut med 22 m ret.

Fortsæt med kroppen i glatstrik + første og sidste 4 masker i ret på alle pinde, til arbejdet måler 6 cm. Strik 7 pinde ret og luk af på 8. pind.

******************
Opskriften er nem at tilpasse andre mål således:

Lav en strikke prøve og regn ud, hvor mange masker du strikker pr. cm.
Mål halsen på dukke, bamse, build-a-bear, eller hvad du nu skal strikke til.
Husk, at måle løst.
Regn ud, hvor mange masker du skal slå op og følg ellers opskriften, du kan blot strikke den længere, inden du deler i krop og ærmer og du lukker af nederst.

God fornøjelse:)




0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start