<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: 41 stive uger ...

søndag den 23. september 2012

41 stive uger ...


Jeg har nu rundet 41uger, og der er stadig ingen baby.
Faktisk er der slet intet, der indikerer, at han er på vej ud til os,
og jeg er ved at gå til af utålmodighed, melankoli, stress og uoverskuelighed for,
hvad de næste uger bringer for os.

Det er kommet meget uventet,
at jeg er gået så meget over tiden.
Både med tanke på min første fødsel,
og også med tanke på, at han er både stor og stærk,
så alles bud har været,
at han ville ankomme før tid.

Vi har nok skudt os selv i foden,
da vi satte næsen op efter en tidlig fødsel,
og det bider os i halen nu,
hvor det bare trækker og trækker og trækker ud.

Det har været en lang og forfærdelig graviditet!

Det river i mit hjerte at skrive sådan,
men ikke desto mindre er det det sandheden.
Kvalme, opkast, bækkenløsning, bekymringer, ekstra scanninger og et evigt rend til læge, jordmoder og sygehus har fjernet alle positive følelser omkring det spirende liv,
som endnu ligger i min mave.
-Og nu hvor det hele trækker ud, og jeg ikke ved, om det ender i den ene eller den anden retning,
er der kortere og kortere imellem de følelsesmæssige nedture.
Ønsket om at få afsluttet den her graviditet er bare så altoverskyggende,
og så kan vi forhåbentlig tage hul på et nyt kapitel,
der hedder lækker baby, kernefamilie og genvunden styrke.

Fredag var den svære skæringsdag for mig...
40 +5 blev Alma født og alting gik slag i slag;
Vandet gik, veerne startede og 5 timer efter de tog rigtig fat,
havde vi et smukt barn i armene.

Nu er vi henvist til jordmodersamtale på tirsdag,
hvor dommen om det næste forløb vil falde.

Jeg kan intet overskue i disse dage,
og det lider bloggen også under.
Jeg har koncentration som en flue i en flaske,
og jeg kører i en følelsesmæssig rutchebane på størrelse med en amerikansk forlystelsespark.
Jeg er mæt af smerter, plukkeveer, håb og venten,
så jeg efterhånden er gået over i den anden grøft, hvor jeg ikke engang kan overskue at pakke tasken til sygehuset færdig.

- Han er jo alligevel ikke på vej...

Jeg ved godt, at der jo ikke er nogen, som bliver derinde,
men med en helt normal og tæt på perfekt fødsel i bagagen,
havde jeg nok ubevidst sat forventningerne op efter det samme denne gang.

Jeg er skræmt op over begge ører for flere dages veer, uoverskuelige smerter,
akutte kejsersnit og for at komme 'hel' ud på den anden side.
Det er skræmmebilleder, det ved jeg godt,
men som det kontrolmenneske, jeg er, findes der ikke nogen større frygt end at miste grebet i situationen...

Er der nogen, som har erfaring med at blive sat i gang medicinsk?
- Er det lige så forfærdeligt, som man hører?

***

Det her var et helt andet slags indlæg, end jeg normalt lægger på bloggen.
Det har ligget i kladder længe, og jeg har skrevet frem og tilbage på det,
mens jeg har overvejet, om det alligevel er for personligt, og om nogen overhovedet gider at læse den del af hvadbiertaenker!?

- men faktum er jo, at der ikke findes en kreativ Cecilie, som ikke også er den følelsesfyldte, modsatrettede og til tider urimelige Cecilie.
Bloggen er efterhånden så stor en del af mit liv og identitet,
så det bliver nok ikke det sidste af slagsen,
hvor tanker og overvejelser vil fylde mere end strik og hækling.

- Hvis du er med endnu, så takker jeg for,
at du har lagt 'øre' til mit pipperi.
Det varer heldigvis ikke ved, og i morgen er en ny dag og fylde med noget andet end den forgående.

22 kommentarer:

Klokken 23. september 2012 kl. 13.41 , Blogger Nørkle Tøserne sagde ...

Kan mere end sætte mig ind i de følelser som du rummes af pt. Er selv mor til skønne børn der er resultatet af 2 meget forskellige graviditeter og fødsler. Er gået henholdsvis 8 og 11 dage over termin og har prøvet både det akutte kejsersnit og den almindelige fødsel. Ingen af fødslerne ønsker jeg anderledes. Tror ikke jeg kan sige noget der beroliger eller får styr på følelserne andet end andre har stået i samme sted men at det ikke gør frustrationen mindre men måske glæden lidt større når det nye liv endelig melder sin ankomst.
Mvh Rikke

 
Klokken 23. september 2012 kl. 13.54 , Blogger Karen Elisabeth sagde ...

Begge mine har været sat igang medicinsk. Veerne gør mere ondt, men ds det begge gange har været med drop jeg er igangsat, har det været upåklageligt og er gået hurtigt. Den sidste fødsel tog tre timer i det hele.
Så ingen skræmmehistorier herfra :-)

Utålmodigheden kan jeg godt følge. Min første kom 6 uger for tidligt og den næste fødte jeg 41+3

 
Klokken 23. september 2012 kl. 14.06 , Blogger pif paf puf aka Lea. sagde ...

Kære cecilie. Kender dine følelser mht de følelsesmæssige rutcheture ifm en graviditet. Min dejlige Sofie blev født 18 dage efter termin. Alt det med at blive sat igang er ikke altid det sjoveste MEN vil lige sige at jeg altså nærmest ikke har hørt om andre end mig der er blevet sat igang mere end en gang og så er fødslen igang. Jeg nåede at blive sat igang med stikpiller 5 gange på 3 dage. Så en hviledag (hvor jeg var ved at slå dem ihjel!) og så kom veerne og 22 timer senere kom min prinsesse til verden med sugekop i sidste forsøg inden akut kejsersnit. Hun lå skævt i bækkenbunden så det var derfor...
Nå men det jeg vil sige er, at det er da ikke super sjovt at blive sat i gang med undersøgelser og stikpiller, man gider bare ikke rigtigt a der er nogen der roder rundt dernede for man er bare øm på det tidspunkt. Vedrop og alt muligt andet... MEN MAN KLARER DET FOR MAN VED AT DER OM SNART KOMMER VERDENS DEJLiGSTE BABY UD TIL EN!!!!!
Jeg var totalt nervevrag til sidste og tudede og tudede, så er det nu, nå nej i skal lige vente, nu er det nu... Igen og igen og igen... Men min elskede prinsesse kom ud. Ville nogen gange ønske at det havde været en drømmefødsel men samtidig føler jeg også at det på en eller anden mærkelig måde har gjort mig og Sofie tættere...
Jeg håber for dig at han snart kommer ud så du kan holde ham i dine arme... Og han skal nok komme ud! Og så skal man vist bare prise sig lykkelig for at vi lever i 2012 og læger og jordmødre har styr på det og har en masse hjælpemidler hvis han skal have hjælp til at komme ud! :-)

 
Klokken 23. september 2012 kl. 14.07 , Blogger Julie Maria sagde ...

Puha - En lille klump i halsen og en lille tåre i øjenkrogen af mig!! Jeg er i uge 31+3 og har også haft 7 uger med opkast/kvalme og har den sidste mdr. haft bækkenløsning. Jeg samler normalt på gode fortællinger om både graviditet og fødsler - Men man må også tage nogle af de andre med ind imellem - derfor læste jeg med i dit indlæg helt til sidst! Det du beskriver må være hårdt at stå i nu og som med alle ting i livet, har vi altid lov til at sige "Pis - lort - skod" og tænke, at det er en hård og træls situation man står i ... det er de følelser man kan have! Når det så er sagt; BLIVER det jo godt - I får jo et dejligt barn i sidste ende - Lige nu er det bare ikke sjovt!!
Håber for dig, at du snart går i fødsel og at du får et godt forløb (trods en problematisk graviditet) ´- mange positive tanker sender jeg til dig og håber at du får overskudet til igen at tænke positivt omkring denne tid!

Kærligst fra Julie Maria
www.klokkinder.blogspot.com

 
Klokken 23. september 2012 kl. 14.25 , Blogger Camilla sagde ...

Kære Cecilie.

Jeg kender den følelse SÅ godt. Begge gange er jeg gået over tiden med mine piger og begge gange havde jeg lyst til at skrige: "SÅ TAG HENDE UD! Hun er fin og færdig og stor og jeg har ikke nerver til at vente længere". Begge gange har jeg fået dejlige fede basser på 4200 g. Jeg syntes også at de skal tage dig alvorligt hvis du insistere på at det skal være NU, og det tror jeg også de vil gøre hvis bare du siger til.

Jeg har fået V-drop begge gange, og begge gange med stor succes!! Det er ikke som man hører, åh alle de skrækhistorier man bliver udsat for når man er gravid, det burde forbydes.
Jeg snød lidt anden gang og sagde at jeg der sivede lidt fostervand, så satte de mig igang.....

Det er helt normalt og ok at du er ved at blive vanvittig, og det er helt normalt at gå over tiden :-) Alv hvad du beskriver er jo i virkeligheden normalt, og helt ok! Inden du ser dig om har du bebs i armene og smukke billeder her på bloggen, jeg glæder mig til at se ham!

Fat mod!


 
Klokken 23. september 2012 kl. 15.30 , Blogger Hønsering og æblekind sagde ...

Der er aldrig det ene uden det andet!
Jeg blev rørt over dit indlæg, det du oplever nu ligner uhyggeligt meget det jeg oplevede da jeg ventede Ester.... Ikke rart over hovedet. Jeg håber at mens jeg skriver dette er du gået i veer og at det hele forløber fint....
Og kan love at skulle det hele ende i kaos, kommer i over det og bliver hele mennesker igen... Også selvom det måske tar lidt tid.
Mange tanker og ønsker om et godt forløb herfra.

 
Klokken 23. september 2012 kl. 16.08 , Blogger Uglemors verden sagde ...

Jeg er her endnu - også selvom du har beskrevet den anden side af dig ;) mon ikke vi alle sammen har den mørke side også - tror ikke at nogen kan være evigt glade og positive altid - så kun helt naturligt at din blog også ender med at afspejle begge sider :)))

Og puh ha, det lyder bestemt ikke rart at gå over, og slet ikke efter en i forvejen meget laaaaang graviditet med smerter og kvalme, øv øv - selv fødte jeg begge gange præcis 39+5, så jeg kan godt sætte mig ind i forventningen om at føde samme tid som sidst, og tror også min skuffelse ville have været enorm hvis ikke det var sket.

Jeg håber for dig at det meget snart er overstået, så du og resten af din familie kan begynde at nyde, glædes og bare knuse elske jeres lille prinsesse uden bekymringer ;)

Kh Karina

 
Klokken 23. september 2012 kl. 16.25 , Anonymous Anonym sagde ...

Jeg har prøvet fødsel med og uden drop, og det har ikke afskrækket mig, selvom jeg altså ikke skal have flere.
Første gang var vandet gået uden tegn på veer, og så var der ingen vej uden om droppet. Det virkede, og der kom gang i fødslen. Efter nogle timers arbejde kom min søn til verden, og jeg stod tilbage med en god oplevelse.
Anden gang gik på helt normal vis, men min datter havde lidt travlt med at komme til verden, så jeg kunne næsten ikke følge med.
Alt i alt vil jeg bedømme min første fødsel med drop til at være den bedste, men det er selvfølgelig forskelligt, hvordan man oplever det.
God arbejdslyst til dig og den lille gut - det er trods alt lige om hjørnet. Og humøret, tja det kan nok ikke være anderledes, så bær over med dig selv og lad dig forkæle af dine kære.
Mvh Gitte

 
Klokken 23. september 2012 kl. 16.44 , Anonymous Anonym sagde ...

Jeg har født tre drenge.Dejlige sunde børn alle tre.De to første gik alt "normalt".Den sidste var mere speciel:jeg havde kvalme,var utrolig besværet,gik over tid, og det endte med at jeg blev sat igang.Det blev en fødsel som de to andre.Jeg havde ikke stærkere veer eller noget,men de var mere sat i system,hvis du forstår :-)Vær ikke bekymret for det.Jeg var som du en del urolig, fordi intet gik som ved de to første.Min jordmoder,som var den samme.som ved de to tidligere fødsler,var afslappet og rolig,så til sidst var jeg så også det.Det er overstået før du aner, og du har din lille dreng.Alt godt ønsker jeg dig.

 
Klokken 23. september 2012 kl. 17.12 , Blogger Ulla Reiche sagde ...

Ingen erfaring med at blive sat igang. Men har født naturligt 3 gang 1 pige og 2 drenge. begge mine drenge er født præcis en uge over tiden. fødslerne har gået hurtigt, den sidste nok lige en smule for hurtigt endda. min datter som var nr 2 fødsel kom 2 uger før tid og tog 26,5 time øv den var træls. altså min erfaring er at "store" modne drengebørn født i uge 41 er de lette. også selvom jeg v alle 3 graviditeter led af kvalme, opkast, bækkenløsning osv.

de gange jeg fik mine drenge var der heller ingen varsler om at nu er det nu. gik i seng om aften og vågnede om natten med veer. så måske du i morgen tidlig sidder med en dejlig smuk nyfødt dreng i morgen tidlig.

kh

ulla

 
Klokken 23. september 2012 kl. 17.15 , Blogger Frøken Fogh sagde ...

Min graviditet og fødsel var en alt andet end rosenrød oplevelse, vedrop er obligatorisk under tvillingefødsel så det fik jeg.. men selv om det hele gik mere eller mindre galt undervejs kom der to sunde, raske børn ud af det.
Husk det.. om et par år er den situation du står i nu et blegt minde, men du har forhåbentlig og højst sandsynligt en dejlig guldklump som overskygger alt andet. Helt ligesom med din dejlige Alma.
Hvad er det de siger.. hvis kvinder kunne huske hvordan det er at føde ville alle børn være enebørn.. men vi glemmer heldigvis trængslerne når vi først har barnet i armene.
Krydser fingre for at det hele går godt og snart løser sig. =)

 
Klokken 23. september 2012 kl. 19.07 , Blogger Fru Rasmussen sagde ...

Puha synes nu ikke at det har været beroligende beretninger der er kommet.
Jeg vil sige at det behøver ikke være en medicinsk igangsætning, da det er anden gang og over tid samt med din beretning om plukveer. Det kan jo være at din jordemor vurderer ar du er åben nok til at de igangsætter ved at tage vandet.
Det var det de gjorde hos mig da jeg var 41+3 og 1 time og 45 min efter lå jeg med sønnen i armene.
Du skal være omkring 2-3 cm åben så kan det lade sig gøre.
Håber det bliver et godt forløb og "god fornøjelse" ;)
Jette

 
Klokken 23. september 2012 kl. 19.21 , Blogger Charlotte Kaae sagde ...

Blog kram, mine tanker er hos dig.

 
Klokken 23. september 2012 kl. 20.00 , Blogger Gitte sagde ...

Stakkels dig, håber ham lillebror snart får lyst til at komme ud! Jeg har gået henholdsvis 14 og 9 dage over termin og er blevet sat i gang begge gange. Da jeg fødte min datter gik det rigtig let, da jeg fødte min søn var det mere kompliceret, men ingen af de to gange har det gjort mere ondt end at jeg kunne nøjes med lattergas.

Kh

 
Klokken 23. september 2012 kl. 20.38 , Blogger Lene's kage-design sagde ...

Stor krammer til dig.. Du kommer hel ud på den anden side. pøj pøj

 
Klokken 23. september 2012 kl. 21.26 , Blogger Citronmoster sagde ...

Sender dig et kram og mange tanker...

 
Klokken 24. september 2012 kl. 06.57 , Blogger Lykke-Bojko sagde ...

Det er bare med at komme ud med det i stede for at sidde der helt alene med det hele.
Min første graviditet var heller ikke lige en af dem man har lyst til at høre om og endte med kejsersnit tre en halv uge før termin pga. meget voldsom svangerskabsforgiftning. Min læge var for langsom om at tage beslutningen, så da jeg lå på operationsbordet var det virkelig kamp om liv og død, både for mig og min lille guldklump.
Da jeg ikke fødte i DK var kultur og sprogforskelligheder også en svær del af hele mit forløb.
Man kommer igennem det og det ryger lidt i glemmebogen, men vil altid sidde der.
Synes kun det er rart at der også er andre der "tør" skrive at det ikke er så fantastisk og rosenrødt altid.
Når man så sidder der med sin lille guldklump, så bliver det jo ikke meget bedre :O)
Tanker til dig.
Hilsen
Louise

 
Klokken 24. september 2012 kl. 12.15 , Blogger Christina sagde ...

Pyha.... Jeg vil ikke komme min min historie om to graviditeter uden problemer, men øsnker dig bare held og lykke. Mon ikke snart han kommer ud?

 
Klokken 24. september 2012 kl. 16.37 , Blogger Leizys Barslerier sagde ...

Hold ud - lige om lidt har du en dejlig baby i armene! Jeg blev sat i gang ved begge mine fødsler - første gang med piller og anden gang med ballon. Foretrækker helt sikkert ballonen, da det var en mere rolig opstart, men går ud fra at vi reagerer forskelligt, så mon ikke også, at man kan have en ok opstart med pillerne. Jeg håber det hele går igang af sig selv og at du får en god oplevelse - stort knus og mange tanker herfra!

 
Klokken 24. september 2012 kl. 17.01 , Blogger Barbara sagde ...

Det skal da nok gå alt sammen! Kan godt sætte mig ind i det, og de sidste uger er de længste i ens liv, men lige pludseligt er det hele overstået og du ligger med dit livs kærlighed i armene. Et smukkere barn end sidst du fik et barn, af den ene grund, at det første var så uendeligt smukt, og du nu ved, at du er i stand til at elske betingelsesløst. Og så tænker du lige pludseligt ikke, at tiden snegler sig afsted, men at du ikke kan holde ordentlig fast i toget, og at du hele tiden er ved at glide af ;)

 
Klokken 26. september 2012 kl. 21.01 , Blogger Maiken sagde ...

Det er kun naturligt at blive mør af alt den ventetid og det kan være så svært at væbne sig med tålmodighed. Nu kan der ikke være længe til at guldklumpen kommer ud til jer. :)

 
Klokken 27. september 2012 kl. 14.20 , Blogger Marianne sagde ...

Nej, det behøver ikke være forfærdeligt med medicinsk igangsættelse! Begge mine graviditeter trak ud og endte på den måde.
Der er gode og dårlige ting ved begge fødsler, men smerter havde jeg ikke i den grad, som jeg hører andre fortælle om.

Jeg ønsker for dig, at alt går glat, når der endelig sker noget!! En følelsesmæssig nedtur eller flere må bestemt være tilladt på dette stadie!!

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start