Tudemor punktum DK

Det er hårdt at starte i børnehave...

Både for mor og for lille prop!

Idag er jeg gået fra et grædende barn, og nu sidder jeg herhjemme og kan slet ikke foretage mig noget.

Havde det ikke været for det lumre tidspunkt på dagen, havde jeg helt sikkert taget mig en lille sjus for at dulme den dårlige samvittighed og længslen efter at hente min lille pige hjem fra den store stygge institutionsmaskine.

Jeg ved godt, at det er en fase, og jeg ved godt, at hun er i gode hænder,

og lige pludselig har vi en stor, selvstændig pige, som slet ikke vil med hjem, når vi kommer for at hente hende.

Men øv...

Øv, hvor er det svært at gå, når man kan høre gråden bag sig.

Jeg messer for mig selv:

Hun er i gode hænder, hun er i gode hænder

3 timer til du kan hente hende igen...

Puha, hvor kan man føle sig som verdens dårligste mor!

- Og så kommer tvivlen;

Skulle vi have ventet en måned med at flytte hende?

Skulle vi have fundet en mindre børnehave med bedre normering?

Skulle vi have ladet indkøringen vare længere, så vi kunne have siddet ved hendes side længere tid?

 Svaret er nej - der er ikke noget tidspunkt, der ville have gjort det nemmere,
og når vi når i den anden ende, giver en stor institution mulighed for at komme videre i skole med en masse kammerater.
Det siger jeg lige til mig selv igen, mens jeg synker et par gange mere.

Et opkald til stuen og en forsikring om, at hun har det fint.
Det var rart at høre, selvom jeg fik præsenteret den automatiske smøre,
som jeg selv har givet flere forældre, der har bidt negle lige som mig.

Hun er i gode hænder, hun er i gode hænder...
Om to timer kan jeg hente hende igen!

Min tapre lille prop

♥