Jeg trækker stikket ud...

Det er dagen før dagen,

hvor det hele (forhåbentlig) går løs.

Jeg er gået i mental stilstand,

og hvad der skulle have været en produktiv

"sidste dag",

er endt med dyne, strik, varm cacao og film på sofaen.

...Det er ok...

..kræfterne skal jo spares..

..hovedet skal jo tømmes..

..følelserne skal jo bearbejdes..

Jeg har efterhånden affundet mig med,

at fødslen ikke sker uden hjælp,

og jeg er også ved at være ok med,

at det kan gå hen og blive et forløb,

som varer mere end et enkelt døgn.

Jeg håber og beder til, at vi står med en baby i armene,

når vi når lørdag formiddag,

så vi kan få lukket det kapitel,

som hedder graviditet,

og starte vores nye liv som 2 børns familie.

Det har været nogle anspændte dage for os alle herhjemme..

Ikke mindst prop har været meget påvirket,

med følelsesudsving, urolig søvn og en øget mor-opmærksomhed.

Hun kan godt mærke, at der sker noget i mig,

og jeg holder hende tæt både dag og nat.

Min store pige... Som lige om lidt er endnu større...

Det slog mig igår, at når hun bliver afleveret fredag morgen,

ser jeg måske ikke min lille prop,

for hun er blevet storesøster..

- og så tudede jeg lidt!

(og grinede lidt af mig selv)

Puha, det bliver godt at slippe ud af denne hormon ustabilitet,

som efterhånden kan tude over alt.

...Mit fokus er også ved at flytte plads... 

I mange måneder har det eneste, jeg har set frem til været

at få min krop igen.

Smertefri, i kontrol, mig selv

Faktisk har smerter og bekymring fyldt så meget under denne graviditet,

at glæden ved lillebrors ankomst kun har været et flygtigt glimt.

Det vender nu, kan jeg mærke,

og jeg begynder at få en sommerfugl eller to i maven,

når jeg tænker på den lille mand.

På tide... Ja bestemt...

I dag trækker jeg stikket ud,

og bloggen får en pause

til vi er blevet en hel familie,

og er landet i vores nye roller.

Tak for alle jeres ord både her og på mail,

jeg glæder mig til 'vi ses' igen.

♥