<data:blog.pageTitle/>

This Page

has moved to a new address:

http://hvadbiertaenker.dk

Sorry for the inconvenience…

Redirection provided by Blogger to WordPress Migration Service
Hvad bier taenker!: september 2011

tirsdag den 27. september 2011

Nyt...


Jeg arbejder på nye modeller til børn i størrelse 1-4 år
Det er et spændende projekt, som jeg har bagt på længe, og jeg håber, at kunne vise meget mere spændende frem i løbet af de næste måneder.

Idag er det blevet til en pigevest med snoninger og knap.

Hav en skøn dag:)

Etiketter: , ,

søndag den 25. september 2011

Kære prop


Jeg ved godt, at alle mødre har det mest fantastiske barn...
... men du er altså det ægte!

Jeg har nydt to weekenders nærhed

...alene og tæt...

og jeg er fyldt med følelser af den varme slags.

Forundring, stolthed, glæde og lille smule frygt over alle de ting, som du allerede kan.
Beundring over hvor viljefast og velformuleret du er, selvom du ikke kan sige fem ord.

Det føles som om, at jeg oplever det hele baglæns,
og indimellem føler jeg mig slået helt omkuld af alt det nye,
du har lært.

Hvor er du dygtig!

Og omsorgsfuld

...når du pakker dukken tæt og putter hende i dukkevognen...
...eller når du deler dine rosiner med mig, så vi begge får lidt...
...eller når du grinende hvinende løber mine arme i møde
og begraver dit store dejlige hovede i mig...

Følelsesfontæne kalder din far mig, og det er lige netop, hvad jeg er blevet -
for du har bragt en hel ny dimension af kærlighed ind i mit liv...

... SÅ KÆRE PROP...

Når du nu om 9-10-11 år synes, at jeg er den mest åndssvage mor i hele verden

så husk

jeg elsker dig af hele mit hjerte

og at jeg netop har taget 20 bar numse billeder af dig, som jeg ikke er bleg for at ligge ud på FB, Twitter og Myspace
hvis du ikke opfører dig ordentligt;)

Etiketter: , , ,

onsdag den 21. september 2011

En stjerne er født


...vi har ganske rigtig leget med Krøyer kugler...
og JA!
det er et værre roderi!

Jeg har brugt Fru Melgaards fine DIY, og hold op, hvor var det nemt!
Kun en time tog det...
...og så lige 2 efterfølgende med at fange kugler i diverse afkroge

JEEEZ!

Hvad billedet ikke afslører er, at stoffet altså ikke magtede props og min vilde leg
en søm skred, og så stak kuglerne af

Prøv at forestille jer prop, når nu sutten så sådan her ud!

Imorgen bliver den lappet og får stærkere betræk
det sarte blomstrede må vige pladsen for kraftig strib

Det bliver nu også fint

...og så blev jeg lidt klogere...

Etiketter: , , ,

Er der nogen, der kan gætte...


...hvad vi har leget med?

Mere om det senere

tirsdag den 20. september 2011

Et lille Helge tip - helt uden elg!


Jeg er godt i gang med Helge... En lørdag aften uden mand satte gang i nålen...
Liiige en stribe mere...

Jeg havde glemt, hvor hyggelig han er at hækle!

Farverne blev skiftet i sidste øjeblik. Jeg er i en fase, hvor jeg trænger til ro og balance i hjemmets farver, så ind kom dueblå, offwhite og sand... og så lige en enkelt koral stribe til at bryde.

Det skal nok blive fint!

Er du kommet igang med din Helge?

....Og så lige et lille fif...

Hvis du hækler Helge til og med stribe 20, lukker af og flopper tragten ind, har du en fin lille kurv til diverse småting. Den dobbelte væg giver godt hold, så den kan rumme lidt af hvert.
Sæt et lille glas eller vase i, så har du en fin hæklet sag til vindues karmen.
Jeg skal ihvertfald have lavet et par stykker.

Hav en dejlig dag:)

Etiketter: , ,

mandag den 19. september 2011

Så er det dælme' nu...


... at slutspurten skal sættes ind...

Efter at have sat vasketøj over, taget opvasken, skifte sengetøj, ryddet op, bagt pandekager og organiseret Almas Schleich dyr, er jeg nu endelig klar til at sidde foran computeren

.... dum dum dum, kan jeg mon finde på flere overspringshandlinger...

JO, jeg laver da lige et blogindlæg

... men så er jeg altså også klar (skulle man lige skure gulvet på altanen??)...

SÅ! Fokus... udtryksmidler... relationskultur...

KOM SÅ

Jeg har et (hemmeligt) mål om at sætte sidste tegn inden tolv
Hvis nu jeg siger det 'højt', er der ingen vej udenom

Sidste tegn er sat og værket sendt til trykker
Åhh, det er skønt :o)

Etiketter: ,

søndag den 18. september 2011

Store planer....

Om få dage har jeg afleveret eksamens projekt, og så kan jeg hilse en hel uges selvti*lli*d velkommen. Jeg har samlet projekter sammen længe og symaskinen skal støves af

...FOR JEG HAR STORE PLANER...

Så mange fine, skønne, nuttede og lækre symønstre, som kan downloades ganske gratis
Uhh, jeg glæder mig til at komme igang!!!

Først på listen er Junebug dress (ovenover)


Lige bagefter følger Vintage heirloom dress


Snappy toddler top - se også alle de mange fine links under turtorials


Bali bliss set I LOVE!!! Husk at se resten af hendes så fine mønstre på både kjoler, jakker og hårbånd. (og hvor nuttet er den lille trold lige?)


Mini me skjortebluse med så mange muligheder

... Og så lige en Dixie til mig selv...
Jeg tænker Liberty med ensfarvet panel i midten
Det kunne godt gå hen og blive en yndlings!

På listen står også stjernepude med broderi, tynd sengerand til prop, to puder og sengetøj i stakkevis

Puha, mon jeg når det hele?

Etiketter: , , ,

lørdag den 17. september 2011

Lykken er...




... Når ens lille prop mærker stoltheden af egne succeser...

Hav en dejlig weekend <3

Etiketter: , , ,

torsdag den 15. september 2011

Helge farver

Jeg har valgt farver til min Helge

...dueblå, mint, sand, offwhite, gl rosa, nougat og lilla med glimmer...


Har du valgt dine? :)

Etiketter: , ,

onsdag den 14. september 2011

Helle Holst



Helle Holst sælger det skønneste uldgarn i hele 124 forskellige farver, og hun er sponsor til vores hæklekursus. Sikke de bliver forkælet vores kursister!!


Jeg kunne ikke dy mig, og lagde en lille bestilling med i skønne douce efterårsfarver.


Ulden skal blive til et lille sæt, som ses på billedet herunder


Er det ikke bare skønt??

Ponchoen står næst på listen, den er bare så fin.


Bladet hedder Burda Baby og er fra 1977.


Det er et særnummer, så det har sikkert fulgt med et andet Burda blad.

Hvis nogen ligger inde med snitmønsteret til, eller lignende Burda baby blade, vil jeg meget gerne købe dem. Send mig en mail på hvadbiertaenker@gmail.com




... Og så lige en stor TAK for hæklehyggeaften igår...


Der var nørkling, fnis og skønne kommentarer




Glææder mig til næste gang!




Vil du også hæklehygge, er der stadig få pladser tilbage på hæklekurset, som starter d. 15/11


Send mig en mail for info eller se mere her!




Hav en dejlig dag <3

Etiketter: ,

tirsdag den 13. september 2011

In a while... Crocodile!

Jeg gør mig klar til hæklehygge i aften, og jeg glæder mig :)


Glæder mig til at hilse på alle de andre søde blogpiger...

Nogle gensyn og nogle for første gang...

Og så glæder jeg mig til en aften som Cecilie, og ikke mor, hustru og eksamensramt...

Bare mig!


Jeg tager mit nyeste overspringsprojekt med, som er et vintersjal i Crocodile stitches.

De er nemme og super effektfulde, og du kan finde alletiders vejledning lige her!


Når du har hæklet række et, gentager du bare række to igennem resten af arbejdet til ønskede størrelse. Så kan det vist ikke blive nemmere!


Brug letspundne garner og en nål, som er ½-1 mm større end anbefalet, da arbejdet bliver tæt.

Denne gang under jeg mig selv Cashmere, uhmm så blød og lækker


Rigtig god tirsdag:)


PS: Hvis du hellere vil have vejledningen på dansk, har jeg ladet mig fortælle, at du kan finde lignende opskrift i denne uges Hendes verden og hos Kvickly!

Etiketter: , , ,

fredag den 9. september 2011

Bente Geil

Jeg ææælsker Geilsk!

Jeg tør godt at sige det, for skulle jeg have et forhold til garn, ville Geilsk uld/bomulds blanding være min udkårne.

Det er bare helt tilpas blødt, helt tilpas lunt og så alle se smukke melerede farver...

Uuuhmmm!


Bente Geil er sponsor på vores hæklekurser, og hun har gavmildt sendt en skøn farvesymfoni af det lækre garn, som jeg ved, at alle vores kursister kommer til at elske lige så meget:)


Bente Geil er en dygtig designer og udover at hun laver lækkert garn, laver hun også de flotteste strikkemodeller, som helt unikke og skønne.

Min personlige favorit er Topstykket, som jeg især brugte flittigt, mens jeg var gravid.



Hvis du vil se, hvad jeg har kreeret af hendes skønne garn, kan du klikke på Gnomerne

blade til vesten, Ester, babyvesten og rød pigevest. Ja, der tegner sig vist et billede her...

Ovenover et sneak peak på de lækre sager, som venter vores kursisters goodiebag

Kan du mærke, hvor det kribler i fingrene??


Der er endnu få pladser på modul 2, som løber fra d. 15/11

Se mere her - og skynd dig at sikre dig en plads!

Etiketter: ,

torsdag den 8. september 2011

Weekendkursus i hæklingens kunst

Nu har du mulighed for at tilmelde dig en hel weekend i hæklingens tegn




Vil du lære at hækle? Eller måske bare have finpudset teknikkerne?


Har du lyst til at bruge en weekend sammen med andre kreative mennesker?




Hos os kan du lære alt fra de basale teknikker, til at læse diagrammer, engelske/amerikanske opskrifter, garnkvaliteter og at skrive dine egne hæklemønstre ud fra enkle grundregler.


På en weekend kan du nå at hækle en ugle... Et par gnomer... suttesnore... og mange andre spændende ting.




Vi står naturligvis klar med råd og vejledning både før og under workshoppen, og vi garanterer, at det bliver en fantastisk weekend!




Workshoppen forløber:


Lørdag d. 29/10 kl. 14-18


Søndag d. 30/10 10-18




Prisen 1050 kr inkluderer:


Frokost og morgenbrød (søndag), forfriskninger og eftermiddagskage




Derudover får hver deltager en goodiebag med hjem med lækre sager fra bl.a. Holst Garn, Geilsk, søstrene Greene mm.




Der er plads til 8 deltagere på holdet og sidste frist for tilmelding er d. 17/10




... Men vent ikke for længe med at sikre en plads, begge tirsdagskurser er næsten udsolgt, så det går stærkt...




Tilmelding kan ske hos mig på silledille@gmail.com eller Mettemettekirkeskovjensen@gmail.com

Vi glæder os til at høre fra jer!






Vil du hellere gå en gang om ugen, er der få pladser tilbage på 2. modul, som starter op d. 15/11.


Læs mere om det her!

Etiketter: , ,

onsdag den 7. september 2011

Helge Hækl-a-long


Drømmer du om at hækle en Helge, men bare ikke nået så langt?...
... Så fat nålen og hækl sammen med mig i Danmarks første Helge hækl-a-long!!!

Reglerne er simple:

15. september skal garn og nål være i hus
20. september sætter vi igang
18. oktober skal Helge være færdig



Undervejs vises billeder d. 27/9, 04/10 og 11/10

Hvis du ikke har en blog, og gerne vil være med, må du meget gerne sende billeder til de forskellige datoer, så lægger jeg dem på i mit indlæg.

Skriv en kommentar, hvis du gerne vil være med

Opskriften finder du under free patterns!

GOD AFTEN:)

Etiketter: , ,

mandag den 5. september 2011

OMG! I killed Kenny!!

...Mens jeg sad og hæftede ender på Karlas kappe, fik jeg pludselig en indskydelse...

Jeg har strikket en Kenny dragt til min datter!!

Om det er farven, formen eller hætten ved jeg ikke, men jeg har hermed gjort min datter til en tegneserie figur.

Heldigvis klæder den den unge dame ganske nydeligt, og det er et skønt stykke strik her til overgangen.

Vil du også strikke en Karla med hætte, kan du finde mine ændringer her!

Du skal bruge den originale opskrift også.


Prop havde desværre alt for travlt med morgenens sysler til at stå modelstille for mor.

Hav en god dag:)

Etiketter: , , , ,

lørdag den 3. september 2011

Liberty stof salg!!

Jeg rydder ud i gemmerne og holder derfor 'lagersalg' her på bloggen. Jeg kommer igennem både stog, garn og bog lageret, så kig endelig med:)


Liberty stof i metersalg. Pris pr meter: 110 kr.


Send mig en mail på hvadbiertaenker@gmail.com, hvis du er interesseret.


Først til mølle!



1) Lauren i pink/rosa - 2 meter


2) Capel i rosa - 1,5 meter


3) Richard Cooper - 2,5 meter




4) Babyfløjl Martina pink - 2,5 meter





5) Prendergast grå - 2 meter => 1 METER TILBAGE



6) Chantrell brun - 1,9 lang x 1 m bred (150 kr)




7) Poplin Glenjade sort - 1,8 meter



8) SOLGT


9) SOLGT


10) Leo Scarlet multi - 2 meter



11) Thorpe - 2,5 meter





12) SOLGT




13) Martina blå - 1,7 meter



...Stykker under 2 meter sælges kun hele...




Hav en skøn dag!

Etiketter: